Saligprisning 6 – rene af hjertet

Mathæus 5,8

Salige er de rene af hjertet, for de skal se Gud.

Rene af hjertet. Hold da op, det er ikke småting. Hvem af os kan påstå at være rene af hjertet? Og selvom der skulle være nogen der er, kan de så vide sig sikre for ikke at være hovmodige og dermed ikke være det alligevel. Jeg læser:

Salme 1, 1-3

Lykkelig den, som ikke vandrer
efter ugudeliges råd,
som ikke går på synderes vej
og ikke sidder blandt spottere,
men har sin glæde ved Herrens lov
og grunder på hans lov dag og nat.
Han er som et træ,
der er plantet ved bækken;
det bærer frugt til rette tid,
dets blade visner ikke.
Alt, hvad han gør, lykkes for ham.

Trods mine mange år som fuldtidskristen, kan det undre mig at jeg stadig har en opfattelse af at det at være kristen er en statisk størrelse. At når jeg er kristen, så er jeg på en bestemt måde. Ren af hjertet f.eks., lad os læse to udsnit af teksten igen:

Lykkelig den, som ikke vandrer efter ugudeliges råd…
… men har sin glæde ved Herrens lov.

Prøv på første del af vandringen at mediter over de to sætninger. 

Lykkelig den, som ikke vandrer efter ugudeliges råd…
… men har sin glæde ved Herrens lov.

Prøv evt. også at reflekter over om din oplevelse af saligprisningen: Salige er de rene af hjertet, for de skal se Gud. Får et nyt lys fra salmen.


Jeg læser et uddrag mere fra salmen:

Han er som et træ,
der er plantet ved bækken;
det bærer frugt til rette tid,
dets blade visner ikke.
Alt, hvad han gør, lykkes for ham.

Hvad er forskellen på et træ der står ved bækken, og et det står i åbent land? I gode tider, når der er tilpas med sol og regn, trives de begge, men når regnen svigter, er det træet ved bækken der klarer sig bedst.